Xbox 360 når 17,7 millioner solgte enheder

Skrevet af: Dennis Haagensen - 4. januar 2008 - kl. 06:46
Del denne artikel:
10 0

Microsoft har langet 4,3 millioner enheder over disken i løbet af de sidste tre måneder i 2007, godt hjulpet på vej af titler som Halo 3 og Mass Effect.

Microsoft har langet 4,3 millioner enheder over disken i løbet af de sidste tre måneder i 2007, godt hjulpet på vej af titler som Halo 3 og Mass Effect.

Ifølge netop offentliggjorte salgstal er der solgt sammenlagt 17,7 millioner konsoller siden udgivelsen i 2005. Tidligere salgstal viste 13,4 millioner solgte enheder sidst i september 2007.

Microsoft's rivaler på markedet, Sony med deres Playstation 3 og Nintendo's Wii, har ikke offentliggjort opdaterede salgstal men er uden tvivl stærkt med i kampen om de anslåede 40 milliarder dollars som blev brugt på konsoller og spil i 2007.

Der hersker ingen tvivl om at spiltitler som Halo 3 var været med til at booste salget af konsoller, da salgstallene også viser at Halo 3 er blevet solgt i mere end 8,1 millioner eksemplarer.

I sagens natur skal dog nævnes at salgstallene viser enheder solgt til detailhandlere, ikke til slutbrugere.

Microsoft's udmeldelse kommer kort tid før elektronikshowet CES, der afholdes i Las Vegas i denne weekend og hvor Bill Gates forventes at give et lille indblik i fremtiden for firmaets produkter inklusive Xbox 360.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support