Xbox 360 - den ringeste konsol på markedet

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 3. september 2009 - kl. 12:49
Del denne artikel:
53 0

I hvert fald hvis man måler holdbarheden af selve maskinen. Næsten hver fjerde maskine vil få en fejl indenfor de første to år

I hvert fald hvis man måler holdbarheden af selve maskinen. Næsten hver fjerde maskine vil få en fejl indenfor de første to år.

Amerikanske SquareTrade, som sælger forsikringer f.eks. til elektroniske varer som fjernsyn, iPhones og også spillekonsoller, har lavet en undersøgelse af 16.000 konsoller som firmaet har haft igennem forsikringssystemet fra 2. kvartal 2007 og til 1. kvartal 2009.

Undersøgelsen viser, at Xbox 360 mere end dobbelt så ofte har fejl end PlayStation 3 og knap 10 gange så ofte som Nintendo Wii. 12% af Xbox 360 maskinerne vil få Red Ring of Death fejlen indenfor de første to år af maskinens levetid, mens 11,7% af maskinerne vil opleve andre fejl. Det vil sige, at 23,7% af alle Xbox 360 maskiner vil bryde ned med en eller anden form for fejl, indenfor de første to år. Hos Playstation 3 er dette tal 10% og hos Nintendo Wii er det helt nede på 2,7%.

Med i regnestykket skal tages, at Xbox 360 er den konsol af de tre der bruges mest, nemlig i gennemsnit 1191 minutter pr. måned, mens PlayStation 3 spillere bruger deres maskine 1053 minutter pr. måned og Nintendo Wii spillere 516 minutter pr. måned. Det ændrer dog ikke ved, at Xbox 360 har en uacceptabel høj fejlrate.

Som vi kunne fortælle i slutningen af august, er Red Ring of Death problemet ved at være udryddet og det viser denne undersøgelse også. Efter at Jasper-modellen af Xbox 360 kom på markedet i 3. kvartal af 2008, har under 4% fejl efter det første år og af modeller solgt i 2009, er fejlraten under 1%.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support