Xbox 360 bannet i Tyskland

Skrevet af: Casper Eriksen - 2. maj 2012 - kl. 14:21
Del denne artikel:
17 0

Motorola har opnået forbud efter at have hævdet at Microsoft ikke har betalt de nødvendige licenser på specifikke teknologier der blandt andet benyttes i Xbox 360 og Windows 7.

De største magtkampe kæmpes i disse tider ikke på rigtige slagmarker, men derimod ved domstolene og handler typisk om hvem der ejer rettighederne til forskellige patenter.

Ifølge BBC så har Motorola i dag fået tilkendt et forbud af retten i tyske Mannheim, som betyder at Microsoft ikke længere må forhandle en lang række af deres produkter i Tyskland, herunder Xbox 360, Windows 7, Internet Explorer og Windows Mediaplayer. Forbudet er blevet givet på grund af overtrædelse af 2 patenter som Motorola ejer, men som er nødvendige for at man kan afspille videoer i H.264 formatet.

Nu giver Microsoft selvfølgelig ikke op så nemt, og de har også tænkt sig at applere. Ifølge Microsoft ville det have kostet dem hvad der svarer til 25 milliarder danske kroner om året, hvis de skulle have betalt de beløb som Motorola vil have for at de må gøre brug af patenterne - og det mener Microsoft går ud over reglerne om "fair betaling for brug af patenter".

Påbuddet får da heller ikke nogen betydning lige med det samme, da Microsoft ved en amerikansk domstol, har fået lov til at fortsætte indtil at den amerikanske domstol har kigget nærmere på om Motorola har misbrugt sin position og ejerskabet af licenserne.

At Microsoft frygtede det værste kan der ikke være nogen tvivl om, de valgte nemlig at flytte et centralt distributionslager fra Tyskland til Holland allerede i sidste måned, for at undgå eventuel afbrydelse i distributionen af deres produkter.

Motorola er i øvrigt ved at blive overtaget af Microsofts konkurrent, Google.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support