Der er med garanti rigtig mange bilfans, der går og ser frem til at Codemasters bliver færdige med efterfølgeren til det populære racerspil, GRID. I første omgang kan vi dog stille sulten, ved at se disse to videoer. Der er tale om gameplay som er i et såkaldt alpha-stadie, så meget vil være ændret i den endelige version.
Den første af de to videoer, foregår langs kysten i Californien, og er en duel imellem en Boss Mustang og en Mustang Mach 1.
GRiD 2 - Gameplay Video: California Coast
Gadeløb i Chicago er hvad den anden video byder på. Igen er det nogle labre biler der bliver luftet, nemlig en Camaro SS, Z06 Corvette og en Boss Mustang.
GRiD 2 - Gameplay Video: Chicago
GRID 2 udkommer til Xbox 360, PlayStation 3 og PC i løbet af sommeren 2013.