Video: Street Fighter X Tekken annonceret - *Opdateret med video*

Skrevet af: Dennis Haagensen - 24. juli 2010 - kl. 23:53
Del denne artikel:
30 0

Godt nyt til dem, der ikke kan vælge mellem Street Fighter og Tekken. Snart kan vi få det bedste fra begge verdener.

Godt nyt til dem, der ikke kan vælge mellem Street Fighter og Tekken. Snart kan vi få det bedste fra begge verdener.

På Comic-Con messen i San Diego, Californien har Namco-Bandai og Capcom netop annonceret et samarbejde de to udviklere imellem. Det drejer sig om Street Fighter X Tekken, et kampspil med det formål at bringe Street Fighter og Tekken sammen i et kæmpe slagsmål.

Capcom, der står bag Street Fighter-serien, vil udvikle et spil baseret på Street Fighter IV-motoren og inkludere klassiske Tekken-karakterer som Kazuya Mishima og Nina Williams, dog med den velkendte grafiske stil fra Street Fighter IV.

Street Fighter X Tekken vil udover klassiske modes som Training og Versus inkludere Tag Team-kampe, hvor en valgt kombatant vil kunne hjælpe dig i kampen mod din modstander.

Produceren, Yoshinori Ono udtalte:
"Dette er et historisk øjeblik. To kampspil, der længe har været rivaler, mødes endelig på samme kampplads. Dette er ikke kun den endelige kamp mellem de to spil, men en afgørende kamp for Capcom og Namco-Bandai. Så jeg har tænkt mig at gøre mit ypperste."

Der er endnu ingen forlydender om en udgivelsesdato, men mon ikke der er mange, der ser frem til denne titel?

Opdatering:
Street Fighter X Tekken trailer
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support