Undersøgelse: Xbox spillere bedst i sengen

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 9. april 2013 - kl. 11:32
Del denne artikel:
26 0

En engelsk undersøgelse afklarer, hvad de fleste af os her på Xboxlife allerede vidste, nemlig at Xbox spillere er de bedste i sengen, foran Playstation og Nintendo spillere. Mere her.

Der laves efterhånden undersøgelser om alt i denne verden og nu er det også blevet undersøgt, hvilke gamere, der er de bedste elskere.

I undersøgelsen deltog 1.747 partnere til gamere, for at finde ud af, hvilken indflydelse spil havde på et forhold. Efter man havde fundet ud af, hvilke maskiner deltagernes partnere spillede på, blev de bedt om at vurdere partnerens evner i sengen.

11% vurderede deres partnere som fremragende, 27% som god, 26% som middel og 20% som under middel. Hvis man kigger lidt nærmere på disse tal, vil man se at spillere, der spiller primært på Xbox, blev vurderet bedst, med 54% vurderet som god og 22% som fremragende af deres partnere. Wii spillere klarede sig også rimelig godt, da 47% af dem blev vurderet som gode.

PC spillere er klart de værste i sengen, da kun 3% blev vurderet som fremragende og 8% som god. Ud af alle adspurgte partnere, ønskede ikke overraskende 21% at de ville have ”mere sex og mindre spil” fra deres partner, mens 11% faktisk ønskede ”mindre sex og mere spil”.

Om dette så er vigtig viden eller ligegyldigt info, må være op til den enkelte.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.