Ultimate Team kan overføres fra nuværende til next-gen konsol

Skrevet af: Kristian Mikkelsen - 24. juli 2013 - kl. 15:31
Del denne artikel:
3 0

EA Sports har meddelt, at Ultimate Team data fra FIFA 14 til de nuværende konsoller kan blive overført til en next-gen konsol.

Fans, verden over, af den meget populære spiltitel FIFA, kan ånde lettede op, da det nu endeligt er blevet bekræftet, at det bliver muligt at få sine Ultimate Team data overført fra den nuværende konsol til next-gen konsollerne i FIFA 14.

Tvivlen har dog været stor, da FIFA 14 udkommer før Xbox One og Playstation 4 er landet på markedet. Spørgsmålet har nemlig været, om det var muligt at starte sit Ultimate Team hold på de nuværende konsoller og derefter spille videre med samme hold, hvis man køber en next-gen konsol.

Det vil være muligt at overføre sine club items, spillere, sin position i en division, ens trofæer og vigtigst af alt - ens optjente coins. Derudover vil det være muligt at overføre sine FIFA points. Man skal dog være opmærksom på, at det ikke er muligt at fortryde den overførsel.

Samtidig har EA Sports slået fast, at det ikke bliver muligt at overføre sit Ultimate Team hold i FIFA 13 til en next-gen konsol.

FIFA 14 udkommer den 26. september.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support