Gangsterspillet The Godfather II er blevet udskudt næsten to måneder.
Som tidligere nævnt her på Xboxlife.dk er Electronic Arts, i samarbejde med Paramount Digital Entertainment, på vej med efterfølgeren til spillet The Godfather fra 2006.
Electronic Arts har netop udsendt en pressemeddelelse om at spillets udgivelsesdato er blevet rykket til 10. april 2009. Årsagen til udskydelsen står ikke klart på nuværende tidspunkt.
Spillet udkommer til Xbox 360, Playstation 3 og PC.