Ubisoft overtager Redlynx

Skrevet af: Dennis Haagensen - 2. november 2011 - kl. 18:53
Del denne artikel:
4 0

Den finske udvikler af blandt andet succesen Trials HD har netop skrevet kontrakt med Ubisoft.

Ubisoft har i dag offentliggjort opkøbet af den finske spiludvikler, Redlynx, der er kendt for blandt andet DrawRace, MotoHeroz og det yderst populære Trials HD.

I pressemeddelelsen udtaler Ubisoft's Yves Guillemot: "Redlynx har udviklet exceptionelt stærke digitale brands, der udmærker sig ved høj levetid, stort tillægssalg og bredt fokus på platforme. Vi er glade for at byde Redlynx velkomne til Ubisoft-familien. Deres ekspertise i asynkrone online-spil og fysikbaseret mekanik giver os en fantastisk mulighed for at bringe deres stærkeste brands, navnlig Trials, til et endnu bredere udsnit af hurtigt voksende digitale platforme."

Tero Virtala fra Redlynx er ligeledes begejstret for samarbejdet og udtaler: "Som en del af Ubisoft-holdet kan Redlynx fokusere endnu mere på at udvikle stærke brands, der flytter grænserne for online-spil i mange nye vækstområder. Med Ubisoft får et bredere publikum adgang til vores spil, vi udvider værdien af vores brands og kan udvide vores ekspertise inden for digital distribution."

Præcis hvad det betyder for udgivelsesdatoen og eksklusiviteten af Redlynx' længe ventede efterfølger til Trials HD står stadig hen i det uvisse, men mon ikke Ubisoft arbejder med at udgive Trials Evolution til flere platforme end blot Xbox 360? Og hvis Redlynx skal arbejde på versioner til andre platforme, hvad gør det så ved udgivelsesdatoen?
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support