Ubisoft har i disse dage annonceret en stor nyhed for Assassin's Creed-serien: der er nu samlet blevet solgt 100 millioner Assassinn's Creed-spil. Et meget imponerende antal!
I den forbindelse har Ubisoft også fremvist Assassin's Creed: The Ezio Collection, som samler Assassin's Creed II, Brotherhood og Revelations i en ny, opdateret samlet pakke på de nuværende konsoller, såsom Xbox One.
Samlingen vil indeholde hele single-playerdelen af alle tre spil, inklusive alt DLC, og de to kortfilm Embers og Lineage, som tidligere har fulgt med samler-udgaver af de førnævnte spil. Samlingen indeholder ikke de gamle flerspiller-muligheder fra titlerne. En talsmand fra Ubisoft henviser, at de ville fokusere på enmands-eventyret Assassin's Creed-serien egentlig er kendt for, og anbefaler, at man i stedet spiller de opdateret flerspiller-dele af for eksempel Assassin's Creed IV: Black Flag.
Tidligere på året annoncerede Ubisoft, at der dette år ikke ville udkomme et nyt Assassin's Creed-spil, og at serien tog en pause indtil 2017, så man kunne gentænke diverse spil-elementer.
Assassin's Creed: The Ezio Collection udkommer 15. november på Xbox One. Skal du genopleve et par fantastiske spil, og komme ud på nye udgaver af gamle eventyr med Ezio Auditore da Firenze?