Som det altid er tilfældet med betaer af spil, så er der lidt delte meninger omkring kvaliteten og mængden af indhold i dem, det samme gør sig glædende med The Division.
I det store hele, så lader det dog til at flertallet er ganske begejstrede over beta-oplevelsen, som spillere har kunne spille med og imod andre spillere siden slutningen af sidste uge.
I går meddelte Ubisoft, at de har valgt at forlænge perioden hvor man kan prøve betaen, således at den nu kan spilles frem til klokken 12.00 om formiddagen den 2. februar.
The Division udkommer til Xbox One og PlayStation 4 den 8. marts.
Har du prøvet The Division betaen og hvad synes du i så fald om den, skriv en kommentar herunder.