Tour de France på vej til Xbox 360

Skrevet af: Nicolai Hansen - 16. juni 2011 - kl. 19:36
Del denne artikel:
19 0

Focus Home Interactive har annonceret at det officielle Tour de France spil spurter mod en udgivelse på Xbox 360 den 1. juli.

På med cykelshortsene og i med controlleren for nu kan alle cykelentusiaster deltage i årets Tour de France hjemme fra sofaen. Titlen på spillet er Tour de France: The Official Game, og det er udviklet af Cyanide, der ikke er helt uerfarne ud i kategorien cykelspil, idet de også står bag PC spilserien Pro Cycling Manager.

I Tour de France: The Official Game skal man i rollen som rytter gennemføre samtlige 21 etaper af dette års cykeltur rundt i Frankrig. Kæmp skulder ved skulder med dit hold, kør rent og vind dine modstanderes respekt, læg strategier og lav eller bryd alliancer med andre ryttere på din vej mod den gule trøje. Udgiveren Focus Home Interactive lover masser af action fra start til slut.

Tour de France: The Official Game er klar til at blive langet over disken den 1. juli.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support