Microsoft's store satsning får ikke stemmegenkendelse på europæiske sprog ved udgivelsen.
Den spanske søsterside til EuroGamer har snakket med Microsoft's spanske PR & Event Manager, Lidia Pitzalis, om deres beslutning om at begrænse stemmegenkendelse i den europæiske udgave af Kinect, der kommer på gaden til november.
Under interviewet blev det bekræftet at Kinect kun vil understøtte amerikansk engelsk, britisk engelsk, mexicansk spansk og japansk fra udgivelsestidspunktet. De europæiske sprog vil blive tilføjet i en patch engang til foråret 2011.
Men selvom du skulle tale flydende engelsk, spansk eller japansk, så kan du stadig ikke få lov til at nyde denne feature, for den er simpelthen slået helt fra i de europæiske maskiner og vil altså først blive aktiveret ved udgivelsen af førnævnte patch.
Microsoft siger selv at beslutningen er truffet for at forhindre frustrerende oplevelser for de kunder, der ikke har perfekt udtale. Om dette har en indvirkning på julesalget i Europa vil tiden vise...