Star Wars Jedi: Fallen Order er et third-person action-adventure spil som spilles i single player spil uden en multiplayer-del. Electronic Arts har denne gang lovet, at spillet bliver helt uden loot boxes og micro-transaktioner - en ting som de netop fik utroligt meget kritik for med deres Star Wars Battlefront 2.
I spillet indtager man rollen som den unge padawan Cal Kestis, og historien udspiller sig efter begivelserne i Star Wars: Revenge of the Sith, hvor størstedelen af Jedi-ordnen døde. Man skal nu samle stykkerne af Cal's fortid og forsøge at redde resterne af Jedi-ordenen. Hovedpersonen spilles iøvrigt af Gotham-stjernen Cameron Monaghan.
Star Wars Jedi: Fallen Order er annonceret til Xbox One, PlayStation 4 samt PC, og udkommer den 15. november 2019.
Se den første officielle trailer fra spillet herunder.