IGN kører for tiden en interview-serie, hvor brugerne via IGNs Podcast Unlocked hold, kan stille Microsoft alle mulige spørgsmål om Xbox One. I den seneste opdatering fra idag, har Xbox One platform chef Marc Whitten givet et meget interessant svar omkring Kinect. Det er ikke et krav, at Kinect er sluttet til Xbox One for at kunne benytte konsollen til for eksempel spil.
I bedste PR stil gør Marc Whitten naturligvis opmærksom på, at oplevelsen med Xbox One bliver bedst med Kinect tilsluttet, men slutter sit svar med følgende:
Når alt er sagt, så vil konsollen stadig fungere selvom Kinect ikke er tilsluttet, men du vil så ikke kunne benytte eller opleve nogle af de features, der er afhængige af Kinect.
Læs hele interviewet hos IGN.