Skate 3 kan nu spilles på Xbox One

Skrevet af: Morten Skou - 10. november 2016 - kl. 18:50
Del denne artikel:
0 3

I denne uge er det præcis et år siden at Microsoft begyndte at udgive spil i deres bagudkompatibilitetsprogram som gør det muligt at spille Xbox 360 spil på Xbox One.

Netop muligheden for at spille sine Xbox 360 spil på Xbox One, var et stort ønske fra mange Xbox-ejere lige fra starten af Xbox Ones levetid, men det tog desværre Microsoft nogle år at gøre dette ønske til en realitet.

Her et år efter, må man dog konstatere at Microsoft har rodet bod på den manglende mulighed,i og med at der nu er over 280 forskellige Xbox 360-spil som kan spilles på Xbox One. Havde man allerede købt spillet til Xbox 360, så kunne det endda hentes og spilles ganske gratis på Xbox One.

Microsoft afslører samtidig, at muligheden for at spille Xbox 360 spil på Xbox One er ganske populær. I alt er der nemlig blevet spillet Xbox 360 spil i over 210 millioner timer.

I dag har de så annonceret, at Skate 3 som oprindeligt udkom tilbage i 2010 til Xbox 360, netop er blevet tilgængeligt på Xbox One. Har du ikke spillet i forvejen, så er der netop nu 50% rabat på det.
Log ind og stem
3
Der er 3 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support