Se verdens ti dyreste spil her

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 25. februar 2010 - kl. 21:08
Del denne artikel:
34 0

At det er dyrt at udvikle computerspil, er vist ikke overraskende for nogen. Men at budgetterne i flere tilfælde bevæger sig op i flere hundrede millioner af kroner, er alligevel overraskende.

At det er dyrt at udvikle computerspil, er vist ikke overraskende for nogen. Men at budgetterne i flere tilfælde bevæger sig op i flere hundrede millioner af kroner, er alligevel overraskende.

Da Doom udkom i 1993, blev det anset for at være et af de dyreste spil dengang; det havde et budget på omkring 200.000 dollars (godt 1,1 million kroner med 2010 valutakurser). I dag, vil 200.000 dollars dække omkring en måneds udvikling.

Digital Battle har lavet en oversigt over, hvilke ti spil som har haft de største budgetter igennem tiden - se hvilke nedenfor.

10. Killzone 2 - 45 millioner dollars (248 millioner kr.)
Killzone 2’s oprindelige budget lå på 20 millioner dollars, hvilket senere blev forhøjet til 30 millioner og da der blev lagt endnu et år ekstra på udviklingen, blev budgettet forhøjet til 45 millioner dollars. Killzone 2 var under udvikling i mere end 4 år.

9. Final Fantasy XII - 48 millioner dollars (264 millioner kr.)
Final Fantasy spillene er nogle af de dyreste spil Japan kan præstere og Final Fantasy XII havde da også et budget på 48 millioner dollars - uden markedsføring. Der går rygter om, at efterfølgeren Final Fantasy XIII, vil have et budget, der er omkring 50% højere - det er dog endnu ikke bekræftet.

8. LA Noire - 50 millioner dollars (276 millioner kr.)
LA Noire er tidligere blevet fremhævet som et af de dyreste spil nogensinde udviklet i Australien. En ting er sikkert og det er at Rockstar har hældt rigtigt mange penge i spillet allerede, op mod 50 millioner dollars.

7. APB - 50 millioner dollars (276 millioner kr.)

APB har været under udvikling i næsten 5 år nu og det er det dyreste spil Realtime Worlds nogensinde har arbejdet på. Det officielle budget er 50 millioner dollars, men det forventes, at Realtime Worlds vil hælde flere millioner af dollars i spillet hvert år efter udgivelsen, øremærket til videreudvikling og support af spillet.



6. Halo 3 - 55 millioner dollars (303 millioner kr.)

Microsoft og Bungie var opsat på at gøre Halo 3 til det bedste spil i serien og derfor havde Bungie nærmest et uendeligt budget til projektet. Prisen endte på 55 millioner dollars - og til det skal man så lægge Microsofts markedsføringsbudget på mere end 200 millioner dollars.


5. Metal Gear Solid 4 - 60 millioner dollars (331 millioner kr.)
Metal Gear Solid 4 tog fire år at udvikle og endte med at koste 60 millioner dollars - en regning som blev delt mellem Konami og Sony.



4. Too Human - Mere end 60 millioner dollars (mere end 331 millioner kr.)

Too Human er måske ikke lige et spil, man skulle tro ville have en prislap på mere end 60 millioner dollars. Men udviklingen var præget af store problemer, bl.a. med Epic Games omkring Unreal 3 enginen, hvilket betød at udviklerne droppede enginen og lavede deres egen, selv om spillet næsten var færdigt. Det valg kostede ifølge kilder 10 millioner dollars ekstra.



3. Shenmue - 70 millioner dollars (386 millioner kr.)

Et budget som Shenmues var totalt uhørt tilbage i 1999 hvor spillet udkom på Sega Dreamcast. Desværre blev spillet ikke den store salgssucces, som Sega havde håbet på - og ikke mindst havde brug for, med en prislap på 70 millioner dollars.



2) Gran Turismo 5 - 80 millioner dollars (439 millioner kr.)

Gran Turismo 5 har været under udvikling i mere end 5 år og det er ikke færdig med at hive dollars op af lommerne på Sony. Spillet har tidligere været udråbt som det dyreste bilspil nogensinde, med et budget på 60 millioner dollars - men analytikere vurderer, at spillet vil have kostet 80 millioner dollars, hvis det altså udkommer som planlagt her i løbet af 2010.



1) Grand Theft Auto 4 - 100 millioner dollars (549 millioner kr.)
Med over 1.000 mennesker arbejdende på spillet i knap 4 år og med mere end 2.000 mennesker, som skulle kontaktes for bare at sikre rettighederne til musikken, så skal det blive dyrt. Grand Theft Auto 4 er det dyreste spil som nogensinde er blevet lavet, nemlig 100 millioner dollars - men heldigvis for Take 2 og Rockstar, indtjente spillet mere end 310 millioner dollars - alene på de første 24 timer.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support