Sådan er den nye Xbox One controller

Skrevet af: Morten Skou - 22. maj 2013 - kl. 20:27
Del denne artikel:
24 0

Samtidig med at den nye Xbox One udkommer, så skal vi også til at vænne os til at bruge den helt nye controller som følger med.

Xbox 360 controlleren er ofte blevet rost til skyerne for dens ergonomiske udformning og placeringen af de forskellige knapper. Microsoft mener dog åbenbart at de kan lave controlleren endnu bedre, og derfor vil den nye controller til Xbox One have mere end 40 forbedringer i forhold til den vi kender fra Xbox 360.

For at starte fra en ende af, så er selve designet af controlleren blevet ændret en smule. Dette betyder at de såkaldte trigger- og bumperknapper er blevet udformet på en måde der gør at man mere naturligt kan trykke på dem. Som noget helt nyt er der nu blevet indbygget viberation i trigger-knapperne, kaldet "impuls triggers", så man kan mærke rystelse i fingrene i stedet for bare i hele controlleren. Præcisionen på trigger-knapperne er også blevet forbedret ved hjælp af en form for magnet teknologi der gør at spiludviklerne meget præcis kan se hvor meget du trykker triggeren i bund.

Xbox One controller

På forsiden af controlleren, er de nuværende "back" og "start" knapper blevet erstattet med to nye knapper, som har fået navnene "View" og "Menu". View-knappen vil eksempelvis blive brugt til at vise leaderboards, kort og lignende, hvor Menu-knappen bringer dig til spillets menu, meget som vi kender det fra start-knappen i dag.

De to analog-sticks er blevet en smule mindre og toppen er udformet så det er nemmere at rykke dem rundt. Det kræver 25% mindre kraft at bevæge de to analog-sticks end ved den tidligere controller. Derudover har de minimeret den såkaldte "dead zone", der gør at controlleren bliver mere præcis.

D-padden, som er en af de ting som den originale Xbox 360 controller rent faktisk fik noget kritik for til at starte med, er blevet ændret så også den er mere præcis, dette vil folk der spiller kampspil nok blive glade for.

A, B, X og Y knapperne er også blevet ændret, så man ikke skal trykke så hårdt på dem før de reagerer.

Til sidst så har Microsoft denne gang sørget for, at selve det rum hvor batterierne sidder i controlleren, nu befinder sig i selve controlleren og ikke udenpå som det er tilfældet med Xbox 360. Dette giver en flad underside på controlleren, som dermed skulle være mere behagelig at holde på. Controlleren bruger 2 AA batterier - og der er endnu ingen udmeldinger om der kommer Play & Charge mulighed.

Xbox One controller

Microsoft har i øvrigt bekræftet, at det ikke vil være muligt at anvende de nuværende Xbox 360 controllere med Xbox One.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support