Don Mattrick åbnede afsløringen af Xbox One med et brag. Han startede ud med at fortælle om Xboxens historie, om kinect og apps. Herefter fortalte han at de hos Team Xbox havde en ny mission. Et alt-i-et system.
Dette skal forståes på en sådan måde at Xbox One nu vil kunne håndtere flere opgaver som du før skulle have et mediecenter for at kunne klare.
Med din kommende Xbox One vil du kunne se fjernsyn, browse internettet, og tjekke tv-guiden. Alt sammen mens du multitasker på tværs af apps, spil og din musik. Alt dette sker lynhurtigt pga. den nye hardware.
Allerede i starten af showet blev konsol, kinect og den nye controller vist frem. Og det hele så ud til at have fået en solid opgradering. Både mht. design & hardware.
Alt i alt så var det nok den introduktion de fleste af os havde håbet på.
Hvad synes du var det bedste ved showet?