Saints Row: Gat out of Hell annonceret til Xbox One

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 29. august 2014 - kl. 23:17
Del denne artikel:
4 0

Volition har annonceret Saints Row 4 til Xbox One og Saints Row: Gat out of Hell til Xbox One og Xbox 360. Begge udkommer til januar.

Saints Row 4: Re-Elected er her til aften blevet annonceret til Xbox One og Playstation 4, som er en opgraderet version af Saints Row 4 og det vil indeholde alle udvidelser, som er blevet udgivet til spillet tidligere. Det vil blive solgt til en reduceret pris på 30 dollars, som formentlig vil svare til 200-250 kr. her i Danmark når danske skatter og afgifter er lagt på.

På samme tid annoncerede Volition Saints Row: Gat out of Hell til Xbox 360, Xbox One, Playstation 3, Playstation 4 og PC som er en stand-alone udvidelse, hvor man spiller Johnny Gat og Kenzie i online co-op for to spillere, der skal arbejde sammen for at redde deres boss, som er blevet suget igennem en portal og direkte i helvede. Gat out of Hell vil koste 20 dollars, som nok kan omsættes til en dansk på pris på omkring 150 kr.

Hvis du køber Saints Row 4: Re-Elected til Xbox One, vil Gat out of Hell følge med i pakken og det vil importere dine save data fra Saints Row 4:Re-Elected.

Begge spil vil udkomme i Europa den 30. januar 2015.

Se Saints Row: Gat out of Hell annonceringstraileren her.

Xboxlife Share!
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.