Saint Row IV Special Edition til 1 mio. dollars

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 9. august 2013 - kl. 15:09
Del denne artikel:
20 0

Er det ikke noget med, at der er økonomisk krise i verden? Det er ikke til at se på denne Saints Row IV Special Edition til 1 mio. dollars. Det er vanvid.

Koch Media har i dag annonceret en Saint Row IV The Super Dangerous Wad Wad Edition, som kun kan købes i Game. Den koster den nette sum af 1 million dollars og der findes kun én af dem.

Foruden spillet i en Commander in Chief edition får man bl.a. også en rejse ud i rummet med Virgins rumprogram, en Lamborghini Gallardo, en Toyota Prius + 1 års forsikring, syv nætter i Royal Suiten på toppen af det 828 meter høje Burj-Al-Arab hotel i Dubai, en personlig shopper, en plastisk operation, en træningsdag som spion, flybilletter på første klasse til Washington DC og Dubai, en uge for to på Jefferson Hotel i Washington DC + plus andet.

Det er jo helt tosset. Man kan under sig lidt over, hvad Koch Media vil opnå med denne special edition – mon der bliver solgt flere spil, fordi de har strikket denne helt igennem vanvittige pakke sammen?

De er dog ikke de eneste der har præsteret en vild special edition; Codemasters gjorde nogen magen til med GRID 2, hvor man kunne købe en special edition af spillet til 125.000 pund og så fik man en BAC Mono racerbil med i hatten.

Volition beklagede sig den anden dag over at THQ valgte at bruge pornostjerner til at promovere de tidligere Saints Row spil, men er denne overflod af præmier bedre?

Xboxlife Share!
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support