Rygte: Xbox 720 controlleren næsten identisk med Xbox 360

Skrevet af: Morten Skou - 3. april 2013 - kl. 20:34
Del denne artikel:
32 0

Spiludviklere har allerede fået den kommende Xbox 720 og tilhørende controller fra Microsoft.

Tidligere i dag, fortalte vi om Gamestop CEO J. Paul Raines, der i et interview med GamesIndustry, havde talt meget rosende om den kommende Xbox 720 konsol fra Microsoft. Nu er der igen nyt på rygtefronten, som denne gang handler om, for nogle af os, en af de vigtige ting ved den kommene konsol: controlleren.

Onlinemagasinet Kotaku, hævder at de fra flere kilder har fået bekræftet, at controlleren som følger med Xbox 720, er stort set uændret i forhold til den som vi kender fra Xbox 360. Den eneste forskel skulle være, at størrelsen på den nye controller er en smule mindre end den vi kender fra i dag. Dermed også sagt, at Microsoft - i modsætning til Sony og Nintendo, altså ikke har tilføjet ekstra funktionalitet til controlleren. Til gengæld siger rygterne, at man fremover ikke kan undgå at få en Kinect med i købet når man løber en Xbox 720.

Ifølge de samme kilder - og som man vel egentlig kunne forvente - så er Xbox 720 allerede sendt ud til en række udviklere. Hver konsol skulle være dækket med et zebra-lignende design, der er unik for hver konsol. På den måde kan Microsoft nemt finde ud af hvem der er de skyldige, hvis der pludselig skulle dukke billeder op online af deres kommende spillekonsol.

Microsoft selv, har endnu ikke ville bekræfte at de er på vej med en ny konsol.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.