Rygte: Take Two fremviser Mafia 2 ved Leipzig

Skrevet af: Anders Pedersen (Anastacio) - 20. august 2007 - kl. 22:47
Del denne artikel:
14 0

De sidste par dage har rygterne svirret om, at Ilussions Softworks og Take Two vil fremvise og annoncerer efterfølgeren til Mafia ved Games Convention 07 i Leipzig, der starter i morgen.

De sidste par dage har rygterne svirret om, at Ilussions Softworks og Take Two vil fremvise og annoncerer efterfølgeren til Mafia ved Games Convention 07 i Leipzig, der starter i morgen.

Historien lød først, at et tysk rating board havde rated en mulig trailer af Mafia 2. I dag mener Subdogs ligeledes at have set videoen.

Folkene fra Subdogs påstår at have set den fulde trailer og det første man vil bemærke er 50'er stilen med en klassisk rock'n'roll baggrundsmusik. Det er mørkt med en svag grå-grøn farve og en tyk atmosfære med sort humor.

Traileren starter ud ved en restaurent, hvor mafia bossen Luca har middag med Eddie, Joe og Vito. Luca er irriteret over en vegetar han så på tv forleden og konkludere, at der intet bedre er end en bøf.

Han kigger på de andre og spørger retorisk set om de har lyst til at slagte en person for et stykke kød; hele gruppen griner og viser den sorte humor spillet vil indeholde.

Den næste scene finder sted i et varehus; en mand kravler på jorden, tigger om sit liv og forklarer at han både har kone og børn. Eddie står foran ham og konstaterer is koldt, at han skulle have tænkt over det før. Eddie affyrer sin pistol og scenen slutter.

I den sidste scene er hele gruppen at finde i en bil, Eddie sidder bagi, drikker whiskey og er uden tvivl beruset. Joe siger herefter: "Det stinker herinde, har du kastet op i bilen?", hvor Eddie svare: "Næh, det er sikkert den fede fyr i kufferten". Gruppen går udenfor for at åbne kufferten, men vi ser kun deres ansigtsudtryk der mildt sagt ser ængstende ud.

Om mindre end 24 timer går det løs, så vores hold af udsendte skal nok melde tilbage om der er hold i rygterne, ligesom de vil holde dig dækket med alverdens andre titler.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support