Rygte: Microsoft vil udfase Microsoft Points

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 24. januar 2012 - kl. 10:33
Del denne artikel:
16 0

Ifølge rygter, vil Microsoft udfase brugen af Microsoft Points mod udgangen af 2012 . Microsoft har ikke kommenteret rygterne.

Kilder tæt på Microsoft har meddelt, at Microsoft vil udfase brugen af Microsoft Points mod udgangen af 2012. Udviklere har fået at vide, at de skal begynde til tilpasse deres produkter det nye betalingssytem.

Udfasningen af Microsoft Points påvirker Xbox Live Marketplace, Zune Marketplace og Windows Phone. I stedet for at købe Microsoft Points, vil man i fremtiden i stedet skulle betale med ens lokale valuta, lige som på Android Market og App Store.

Microsoft Points systemet er blevet kritieret for, at man var tvunget til at købe minimum 400 MSP, selv om man måske kun havde brug for f.eks. 200 MSP til at betale for noget DLC eller ting til ens avatar.

De Microsoft Points man måtte have stående på ens konto når konverteringen træder i kraft, vil ikke gå tabt, men blot blive konverteret til ens lokale valuta.

Vi er spændte på at se, hvad denne beslutning betyder for priserne – om Microsoft benytter lejligheden til, at give priserne et hak opad eller om de beholder samme prisniveau.

Microsoft har ikke kommenteret på rygterne.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support