Rygte: Microsoft vil tillade self-publishing på Xbox 360

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 28. juli 2013 - kl. 16:16
Del denne artikel:
9 0

Microsoft har meddelt, at små uafhængige udviklere vil kunne udgive deres spil selv på Xbox One – det samme vil blive tilladt på Xbox 360 allerede fra næste måned siger rygterne.

Det store problem for små uafhængige udviklere, der gerne vil have deres spil ud på Xbox 360 har altid været, at de ikke selv har lov til at udgive dem, men må ud og finde en udgiver, der har licens til at udgive spillet på Xbox 360 platformen.

Den store forhindring fjernede Microsoft med Xbox One, hvor alle små udviklere kan udgive deres spil selv. Nu går der rygter om, at det samme vil blive indført på Xbox 360 allerede fra august måned.

Rygterne kommer fra den lille udvikler FarSight, der har udviklet Xbox Live Arcade spillet The Pinball Arcade. Spillet er blevet fjernet fra Xbox Live Marketplace, da deres udgivere var gået konkurs, men da udgiveren fik styr på deres økonomiske situation, gik FarSight til dem for at få opdateret The Pinball Arcade med nyt indhold de havde lavet i mellemtiden og for at få spillet lagt op på Xbox Live Marketplace igen.

De fandt dog ud af, at Microsoft i mellemtiden havde fjernet udgiverens publishing licens og at de ikke kunne publisere spillet. FarSight fik så at vide fra Microsoft, ifølge en Twitter post fra FarSight, at de fra august selv ville kunne publisere spillet, da self-publishing vil blive muligt på Xbox 360 fra næste måned.

Dette er gode nyheder for små uaghængige udviklere og det kan vise sig at være godt for Xbox 360, der kan gå hen og blive indie-udviklernes paradis her i maskinens efterår. Det kan også betyde, at rækken af små spændende indie-spil vil holde liv i Xbox 360 endnu længere nu når Xbox One udkommer.

Microsoft har ikke kommenteret på rygterne om self-publishing på Xbox 360 endnu.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support