Resident Evil skaber: ”Xbox One og PS4 er identiske”

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 24. oktober 2013 - kl. 20:03
Del denne artikel:
11 0

Skaberen af Resident Evil, japanske Shinji Mikami, har i et interview med magasinet Edge udtalt, at Xbox One og Playstation 4 er stort set teknisk identiske.

Som altid op til lanceringen af nye konsoller, raser krigen mellem fans af de involverede platforme, om hvilken af dem der er kraftigst, bedst, hurtigst og så videre. Nu har én af dem, der virkelig burde vide hvad han taler om, udtalt sin om de nye konsollers forskelle.

Og ifølge skaberen af Resident Evil, Shinji Mikami, er der stort set ingen forskel på Xbox One og Playstation 4. I et interview med magasinet Edge siger han:

We only need one console. Why do I have to make two versions of a game? And when Xbox One was first announced, it had lower specs than PS4, but now they're almost identical. So either will do.


I samme artikel, bakker en anden japanske industrilegende, Keiji Inafune, som også har arbejdet på spil som Resident Evil, Onimusha og Dead Rising, op om Mikamis udtalelser:

I don't think there's a major difference between them. If you get down to the tiny details then maybe each is better at one thing than the other, but it doesn't really impact the way you make a game. It's not like PS4 or Xbox One are particularly hard to develop for. Quite the opposite: you can make whatever you want on either one, and that should be enough for anyone.


Det kommer nok ikke som den store overraskelse, men det er alligevel fint at høre disse ting fra to af branchens mest erfarne udviklere – på den anden side, kan man nok også finde andre udviklere, som hælder mere til den ene maskine frem for den anden. Så i sidste ende, må vi, gamerne, selv vurdere, hvilken platform vi foretrækker at spille vores spil på.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support