Pro Evolution Soccer 2011 feature update

Skrevet af: Jakob Tofte - 5. maj 2010 - kl. 12:31
Del denne artikel:
28 0

Her er en liste over ting, som ifølge den officielle beskrivelse vil kunne opleves i næste version af Pro Evolution Soccer, med udgivelse i slutningen af 2010.

Her er en liste over ting, som ifølge den officielle beskrivelse vil kunne opleves i næste version af Pro Evolution Soccer, med udgivelse i slutningen af 2010.

Lionel Messi vender endnu en gang tilbage som seriens frontfigur, i et spil, der ifølge Konami selv vil have mange forbedringer:

"Total Control": 360-graders kontrollen bliver videreudviklet, og vil tilbyde en grad af kontrol med pasninger, skud, headere, indkast og stikninger, ikke tidligere set. Spillere må med stor præcision afveje alle bevægelser og træk med total frihed, og forudse medspilleres dybdeløb med videre, for at opnå succes.

"Shot Stamina Gauge": Denne måler vil vise spillerens eksakte energi, konstant i kampen. Træthed efter sprint med videre, vil i afgørende grad påvirke spillerens bevægelser, hurtighed og præcision.

Ny forsvarsspiller AI: Spillerne vil holde deres positioner, og vurdere, hvad der er bedst i den givne situation. De vil ikke længere kategorisk gå efter spilleren med bolden, hvis det vurderes, at det er bedre for eksempel at lægge sig i en lomme for at lukke modspillerens spilmuligheder ned.

Animationer og spillerfysik: Produktionsholdet totalrenoverer alle elementer af in-game animationer. De nye tilføjelser vil være tydelige allerede inden kampstart, hvor spillere vil bevæge sig mere flydende og naturligt. PES-fora ønskede mere realistiske nærkampsanimationer. Dette efterkommes også, idet fysikken forbedres, og arsenalet af forskellige tacklinger udvides markant.

"Speed of Play": Den nye kontrol betyder, at Pro Evolution Soccer 2011 nyder godt af mere varieret hastighed. Spillere vil derfor opleve, at hastigheden er højere ved for eksempel kontraangreb, end ved langsomme og stabile opspil. Det vil være sværere at lave lange løb fra midtbanen, og succes vil afhænge af evnen til at skabe plads ved hjælp af for eksempel hurtigt pasningsspil.

Forbedrede målmænd: Spillere vil få mere kontrol med deres målmand. Den bedre kontrol tillader instinktredninger, større præcision på målspark, og mere præcise iganstætninger af opspil.

Æstetik: Pro Evolution Soccer 2011 arbejder videre med de flotte spilleranimationer og realistiske ansigtstræk. Ansigtstræk bliver forbedret, men mest markant vil det være, at over 1000 nye animationer, skabt på baggrund af mere end 100 timers videooptagelse, skaber ny æstetik i spillerbevægelser. Mere realistiske løb, drejninger, indkast, tacklinger og spillernes indbyrdes interageren, vil være mærkbart forbedret.

Taktik og strategi: Simulationen i form af masser af muligheder når nye højder, når spillere i højere grad end nogensinde før, får mulighed for at sætte deres aftryk på spillestil fra kamp til kamp. En ny "drag and drop" funktion vil kunne bruges i alle aspekter af holdjusteringerne. Alle taktiske muligheder understøttes af animationer, som vil hjælpe med at give større forståelse for effekten af de forskellige justeringer.

Mulighed for at vælge hurtig kontrol til ens egne yndlingstræk og -finter, og derved bruge dem ved hjælp af højre stick, gør spillets finesseelement mere brugervenligt og tilgængeligt end nogensinde før.

"Master League Online": I en helt ny udfordring vil spillere få muligheden for at kæmpe imod andre managers verden over, online. Spillere vil her være i ligaer, hvor de udover at spille kampe også vil skulle slås med de øvrige spillerstyrede managers om topspillernes underskrifter, og forsøge at bygge et hold, der kan konkurrere med de bedste spillere over hele kloden.


Pro Evolution Soccer 2011 har endnu ikke fået en udgivelsesdato, men november er ikke noget dårligt bud...

Vi vender naturligvis tilbage, ligeså snart der er flere detaljer om spillet.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support