Pixel.tv svarer igen

Skrevet af: Morten Skou - 17. oktober 2007 - kl. 14:41
Del denne artikel:
9 0

I sidste uge kunne vi som de første fortælle jer om det nye Pixel.tv, som efterfølgende fik en hård medfart af vores brugere. Nu har vi et interview med Thomas Bense, manden bag Pixel.tv.

I sidste uge kunne vi som de første fortælle jer om det nye Pixel.tv, som efterfølgende fik en hård medfart af vores brugere. Nu har vi et interview med Thomas Bense, manden bag Pixel.tv.

Hej Thomas, du er hovedmanden bag Pixel.tv - kan du kort fortælle lidt om hvad vi kan forvente af Pixel.tv i fremtiden?

Pixel.tv er et lille og meget nyt produktionsselskab, hvis formål bliver at lave produktioner til TV og nettet.
Vores forventninger er, at vi kan lave underholdende spil-tv der når ud til en større målgruppe end dem som interessere sig for spil-tv i dag.

Som de fleste af læserne her nok har bemærket har vi i Danmark haft flere forsøg på spil programmer på tv-kanalerne, hver eneste gang bliver de lukket ned fordi de ikke tiltrækker seere nok. Det er super underligt taget i betragtning af, at der findes så mange gamere som der gør.

Kunsten for os bliver, at finde på noget som involverer gaming og samtidig kan være underholdende at se på for enhver


Hvad mener du Pixel.tv har at tilbyde seerne, som andre spil-tv koncepter ikke gør?

Jeg kan ikke fortælle så meget om det endnu, men vi arbejder lige nu med nogle nye koncepter. Nogle af dem bliver helt sikkert fede andre bliver lort, sådan er det når man arbejder med nogle idéer som ikke er afprøvet endnu.

Jeg syntes det er vigtigt, at vi gør et forsøg på at lave uhøjtideligt spil-tv, spil er underholdning og ikke hjernekirurgi. En ting er sikkert, der skal ske noget nyt med gaming tv for at bringe det videre til næste step.
Det kan godt være at det ikke lykkedes for os, men vi vil gøre et forsøg.

Udover de nye programtyper der vil komme, vil der selvfølgelig være alt det man kender fra eksisterende spil-tv, interviews med producere, anmeldelser osv.

Produktionerne på nettet bliver lav-budget produktioner som primært er drevet af folk der har stor interesse for spil, udover det forsøger vi på at hive nogle folk indover der har mere journalistisk/ TV indgang end spil erfaring. Med tiden håber vi at kunne lave nogle produktioner som produktionsmæssigt bliver mere "bling bling", når der begynder at komme nogle kugler i kassen :)

Vi arbejder også på nogle TV-programmer som er en helt anden historie, da net-tv og "rigtig" tv er to vidt forskellige ting, andre målgrupper, andre budgetter osv.


Nu har Pixel.tv de sidste par dage fået en hård medfart af Xboxlife.dk's
brugere, mener du selv at denne kritik er berettiget?


Ja :)

Det har aldrig været hensigten at pixel.tv skulle omtales endnu og dermed få trafik og kritik. Vi har udelukkende brugt pixel.tv som arbejds-site og kan selvfølgelig godt se i bakspejlet, at det er naivt at ligge sitet online og regne med at ingen opdager det.

Siden er under udvikling og lige nu bruger vi primært sitet til tekniske prøver som eksempelvis hvor stor afspilleren skal være, hvilke funktioner der skal være, hvor høj opløsning videoklip skal ligge i, hvilke skrifttyper vi skal bruge, osv. Rigtige programmer ligger vi ikke op før det tekniske er i orden,
i teorien kunne vi lige så godt ha lagt et billede op af min mor hvilket måske havde været bedre end en ufærdig top5.

Det har bare været dygtigt arbejde af folk på Xboxlife.dk der har spottet pixel.tv og gjort opmærksom på at vi rumsterer i kulisserne, så brugerne her på siden har kunne få et meget tidligt "sneak peak" på pixel.tv og i øvrigt bredt det ud til andre sites. Dette er selvfølgelig super uheldigt for dem som arbejder med siden inklusive jeg selv, at vi bliver bedømt for noget som ikke findes endnu og måske aldrig kommer til det, for som de fleste ved er spilmedierne i Danmark drevet af vilje og ikke af økonomi, derfor er alle spilmedier super hårde at drive og specielt at starte op, i en tid hvor der findes så mange alternativer.

I øvrigt kan jeg se at rigtig mange har besøgt pixel.tv på grund af nyheden på Xboxlife.dk. Selv om det er en smule skidt da det jo var "hemmeligt", er det samtidig udtryk for at der er en stor interesse for mere og nyt spil-tv og det kan vi trods alt bruge til noget.


Vi meldte ud om at der i mandags ville komme et nyt indslag på Pixel.tv - er
det stadigvæk aktuelt, og hvordan ser fremtiden ud?


Der er kommet et nyt indslag op og det vil blive liggende som det eneste et stykke tid. Indslaget fungerer som en præsentation for noget af det man kan forvente, der vil blive bragt på pixel.tv i fremtiden.

Det er svært at sige hvornår vi for alvor er oppe at køre, men vi håber selvfølgelig på at det bliver meget snart og melder selvfølgelig ud, når sitet er for alvor er oppe at køre. Nu kan man lave et login på sitet og se med, men det er super vigtigt at understrege at det ikke er et færdigt site og færdige indslag som ligger på siden. Lige nu kører vi som skrevet bare nogle tekniske test.



Men hey!

Nu i (xboxlife) snuppede os på fersk gerning vil jeg meget gerne benytte chancen for at høre folks mening her på siden. Hvad kunne være underholdende og spændende spil-tv? både når det gælder indhold, værter, konkurrencer, grafik og så videre?

Jeg vil også meget gerne høre hvad i ikke bryder jer om af det eksisterende? Men gerne konstruktiv kritik som kan bruges til at arbejde videre med.

Jeg sørger for et valgfrit 360 spil til det bedste bud. Bedste bud bliver valgt ud fra jeres reaktioner på de bud der måtte komme op.


Har du ideer, feedback og lignende så bedes du skrive dem i denne tråd i vores forum.

Besøg Pixel TV på : www.pixel.tv
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support