Pinball FX2 til Xbox One udskudt med god grund

Skrevet af: Jakob Helms Andreasen - 30. juli 2014 - kl. 02:29
Del denne artikel:
8 0

Udskudt dagen før udgiveslesdatoen - til gengæld bliver det muligt at importere indhold købt på Xbox 360.

Pinball FX2 blev annonceret til Xbox One tidligere på året, og da vi for et par uger siden fik en endelig udgivelsesdato så det ud til, at spillet var lige rundt om hjørnet.
Desværre er det blevet udskudt lige på falderebet, og udkommer i stedet engang i august.

Grunden til udskydelsen er, at Zen Studios i samarbejde med Microsoft får rettet op på en af klagerne fra annonceringen, nemlig at man ikke kunne overføre de pinball-maskiner man tidligere har købt på sin Xbox 360, til Xbox One-udgaven. Dette har Zen Studios nu lavet om på, og hvis man allerede ejer indholdet på Xbox 360 bliver det altså muligt at downloade det kvit og frit til Xbox One.

Spillet udkommer nu engang i august. Selve spillet og en enkelt maskine kan downloades gratis, og det samme gælder alt indhold man har købt på Xbox 360. Alt tidligere udgivede indhold kan derudover købes på Xbox One lige så snart spillet udkommer
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.