Opdatering klar til Brink på udgivelsesdagen

Skrevet af: Nicolai Hansen - 4. maj 2011 - kl. 16:50
Del denne artikel:
3 0

På grund af mindre fejl i Brink har Splash Damage og Bethesda allerede en opdatering klar til Brink. Den bliver tilgængelig på udgivelsesdagen.

De første eksemplarer af Brink har forladt trykkeriet, og er i hænderne på en lille sluttet skare. Det har betydet, at Bethesda og Splash Damage allerede har fået de første fejlrapporter omkring spillet. Mindre tekstur pop-ops og netværksproblemer skulle være fundet, og derfor vil en patch være klar til Brink på udgivelsesdagen den 13. maj.

I et spil hvor single- og multiplayer er fuldstændig integreret i hinanden, og hvor venner kan gå ind og ud af hinandens spil efter forgodtbefindende, vil netværksproblemer være meget ødelæggende for spiloplevelsen.

Om dette er endnu et tilfælde af en udgiver, der har beordret for tidlig udgivelse af et spil, med dertil hørende planlagt patch, melder historien ikke noget om. Vi håber blot at dette ikke bliver symptomatisk for Brink.

Du kan læse meget om Brink i vores forum her.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support