Officiel Nordisk Call of Duty: Modern Warfare 3 mesterskab

Skrevet af: Morten Skou - 19. juni 2012 - kl. 14:58
Del denne artikel:
7 0

Activision i norden har i dag annonceret, at de senere på året vil afholde den første officielle nordiske turnering i Call of Duty: Modern Warfare 3.

Til august sparker Activision gang i det første officielle Nordiske mesterskab i Call of Duty: Modern Warfare 3 på Xbox 360-konsollen. Mesterskabet vil bestå af tre online kvalifikationsrunder, hvor alle der har en Call of Duty Elite-konto og altså bor i norden vil kunne deltage.

Der skal i alt findes 8 vindere, to fra hvert land (Danmark, Sverige, Norge og Finland). De 8 vindere bliver fløjet til den nordiske finale som foregår i Stockholm den 1. september.

"Det er allerførste gang, at nogen har arrangeret et nordiskmesterskab i Call of Duty i denne størrelse. Vi har ufatteligt mange dygtige og dedikerede Call of Duty-spillere i norden, som også vil kunne konkurrere på internationalt plan, så det bliver meget spændende.", udtaler Daniel Gustafson der er PR-chef hos Activision i Norden i forbindelse med pressemeddelelsen.

Samtidig lover han at der snart vil komme mere information.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support