Obsidian Entertainment og inXile Entertainment indlemmes i Microsoft Studios

Skrevet af: Morten Skou - 11. november 2018 - kl. 11:25
Del denne artikel:
0 2

Microsoft har længe fået kritik for, at der ikke var helt så mange lækre eksklusive titler som på den konkurrerende platform. Nu lader det til, at de har tænkt sig at gøre noget ved det.

I forbindelse med det netop afholdte X018 Xbox-event i Mexico, har Microsoft annonceret, at de to udviklere Obsidian Entertainment og inXile Entertainment fremover forventes at blive en del af Microsoft Studios - dermed vil spil fra disse udviklere formodenligt blive konsoneksklusive til Xbox One fremover.

Begge udviklere kommer fortsat til at arbejde som uafhængige studier, meget ala det vi så dengang Bungie var en del af Microsoft Studios. Begge studioer er blandt andet kendt for at have udviklet en række rollespil, som vi også har kunne nyde på Xbox.

Obsidian Entertainment er for de fleste nok bedst kendt fra titlerne South Park: Stick of Truth, Fallout: New Vegas og ikke mindst deres første titel Star Wars Knights of the Old Republic II: The Sith Lords.

inXile Entertainment har tidligere lavet The Bard's Tale, Wasteland 2 og snart Wasteland 3.

Alt i alt, så har MIcrosoft Studios nu 13 forskellige udviklere under deres paraply, og en ting man ikke må glemme er, at spil fra alle disse udviklere vil udkomme på Xbox Game Pass - hvilket selvfølgelig er med til at gøre den stadig relativt nye tjeneste mere attraktiv for gamere.
Log ind og stem
2
Der er 2 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support