Nyt indhold til Battlefield Bad Company 2

Skrevet af: Morten Skou - 30. november 2010 - kl. 20:13
Del denne artikel:
14 0

Electronic Arts har netop annonceret datoen for deres kommende indhold til Battlefield: Bad Company 2, der går under navnet ’Vietnam’.

Det nye indhold kan man vel egentlig godt kalde for en lidt tidlig julegave idet, at datoen for udgivelsen til henholdsvis Xbox 360 og PlayStation 3 konsollerne er den 21. december.

Vietnam-pakken indeholder fire nye multiplayer-baner, hvor spillerne enten spiller som U.S. Marines eller modstanderne den Nordvietnamesiske hær. Udover de nye baner, så byder pakken også på en række nye våben, nye køretøjer og achievements.

Allerede tidligere på måneden er der mere lækkert nyt til Battlefieldfans, eftersom DICE udgiver deres såkaldte “VIP Map Pack” i morgen, altså den 1. december. Denne pakke indeholder ligeledes fire nye multiplayer baner, hvoraf to af dem er baner fra det første Battlefield: Bad Company spil, nemlig Oasis og Harvest Day. VIP pakken kan hentes af alle dem som har indtastet deres VIP-kode som kom med spillet.

Den nye pakke kan hentes på Xbox Live Markedspladsen for 1200 Microsoft Points.

Se Battlefield Bad Company 2 - Vietnam traileren her
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support