Naughty Dog på Xbox One

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 1. april 2014 - kl. 19:48
Del denne artikel:
16 0

Det er ikke mere end en dag siden, at Phil Spencer tiltrådte som ny chef for hele Xbox divisionen og i dag kan han komme med den første større annoncering. (Aprilsnar).

”Games and gamers have always been at the core of Xbox and the core of my work - and gaming will be our core as we take Xbox forward.” Det sagde Phil Spencer i går i forbindelse med hans forfremmelse til chef for hele Xbox divisionen hos Microsoft.

Han beviser nu, at han er handlingens mand, da Microsoft her til aften har annonceret, at det næste spil fra Naughty Dog, der endnu ikke er officielt annonceret, også vil udkomme til Xbox One, side om side med Playstation 4.

Desuden har Neil Druckmann, creative director på The Last of Us, tidligere i dag på Twitter meddelt, at The Last of Us HD vil udkomme til Playstation 4 og ”other next gen platforms” til efteråret – så det underbygger Microsofts meddelelse om, at Naughty Dog, en af de bedste udviklere overhovedet, har taget springet over på Xbox One.

Naughty Dogs nye projekt vil blive officielt annonceret på årets E3 messe til sommer. Vi holder øjne og ører åbne, hvis der skulle dukke nye informationer op.

Aprilsnar! - selv om mange Xbox-ejere nok ville ønske at ovenstående var sandt, så er der desværre ikke nogen melding om at Naughty Dog har planer om at udgive deres spil på Xbox One.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support