Middle-Earth: Shadow of War annonceret

Skrevet af: Jakob Helms Andreasen - 28. februar 2017 - kl. 16:58
Del denne artikel:
3 0

Så er Monolith Productions klar med mere Ringenes Herre!

Fik du gennemspillet Middle-Earth: Shadow of Mordor, som Palle i sin tid beskrev som et Assassin’s Creed placeret i Tolkiens univers.
Der er ingen tvivl om, at spillet var en succes både hos anmelderne og det generelle publikum, men det er alligevel lidt af en overraskelse, at Monolith Productions nu er på vej med en fortsættelse, i form af Middle-Earth: Shadow of War. Det er endnu sparsomt med detaljer, men der er tale om en fortsættelse bygget op omkring en hektisk kamp om hele Middle-Earth, hvor man ender i kamp med selveste Sauron, mørkets fyrste.

Det roste Nemesis-system fra det første spil, som stod for en del af spillet store succes, vender naturligvis tilbage i en forbedret form, og gælder nu for hele verdenen, som former og ændrer sig alt efter spillerens handling og adfærd – så ens oplevelse af områderne man bevæger sig i som spiller, kommer til at ændre sig, alt efter ens gøren og laden.

Desuden er det også blevet afsløret, at Middle-Earth: Shadow of War bliver en Xbox Play Anywhere-titel – køber man spillet digitalt gennem Microsoft Store eller på sin Xbox One, kan man dermed spille spillet både på sin Xbox One og sin Windows 10-computer. Spillet udkommer på Xbox One i slutningen af august, og vil også udkomme på Project Scorpio som en lancerings-titel, hvor Xbox Play Anywhere-funktionen også vil være tilgængelig. Dermed ligger spillet klar i en forbedret udgave lige fra dag 1, hvis man har købt det digitalt på sin Xbox One – som det første spil, af sin slags. Det håber vi at se mere af!
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.