Microsoft tilføjer bagud kompatibilitet til Xbox One

Skrevet af: Morten Skou - 15. juni 2015 - kl. 20:25
Del denne artikel:
17 11

En af de store bomber ved Microsofts netop afholdte E3 pressekonference var, at det fremover vil være muligt at spille Xbox 360 spil direkte på sin Xbox One konsol, det eneste det kræver er at man ejer spillet i forvejen og i så fald vil det være gratis.

Siden lanceringen af Xbox One, har et af de ønsker som stod højt på Xbox-fans ønskeliste, været muligheden for at kunne spille nogle af de Xbox 360 spil som man måtte eje i forvejen, men indtil i dag har dette ikke været muligt. Fra i dag vil det i første omgang være muligt for Xbox One-ejere der er med i "dashboard preview"-programmet, at kunne spille de gamle Xbox 360 spil som de måtte eje i forvejen. Der er dog indtil videre tale om en række udvalgte titler, men der skulle komme flere end 100 klassiske Xbox 360 spil til listen, inden muligheden bliver tilgængelig for alle til efteråret - og der vil løbende komme flere til.

Et hurtigt blik på Microsofts liste over de bagud kompatible spil på Xbox One, viser at der er tale om følgende titler:
Banjo Kazooie: N n B
Banjo-Kazooie
Banjo-Tooie
BattleBlock Theater
Defense Grid
Geometry Wars Evolved
Hexic HD
Jetpac Refuelled
Kameo
Mass Effect
Perfect Dark
Perfect Dark Zero
Small Arms
Super Meat Boy
Toy Soldiers
Toy Soldiers: Cold War
Viva Piñata
Viva Piñata: TIP


Måden det virker på, er at du skal sætte spillet i Xbox One konsollen, og derefter vil du kunne hente det ned digitalt for til sidst at spille det. De spil som du i forvejen ejer digitalt, skulle ligeledes være tilgængeligt, hvis de altså er en del af ovenstående liste.

En af de rigtig fede ting ved den nye mulighed er, at selv om spillene er Xbox 360 spil, så vil man stadig kunne anvende en lang række af de forskellige Xbox One-specifikke funktioner, som eksempelvis at tage screenshots eller optage video fra spillene.
Log ind og stem
11
Der er 11 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support