Microsoft klar med overblik over danske Xbox One tilbud

Skrevet af: Christian Mortensen - 1. juli 2014 - kl. 14:32
Del denne artikel:
24 0

Der er kun lidt over 2 måneder til at Xbox One udkommer i Danmark, se de forskellige muligheder du har for at få konsollen her.

Når Xbox One udkommer i Danmark den 5. september, så vil der være flere forskellige pakker at vælge imellem hvis man forudbestiller, både med og uden Kinect. Derudover så løfter Microsoft sløret for hvilke to spil det er man gratis får med, når når man forudbestiller konsollen her i Danmark.

Spillene er digitale eksemplarer af Forza Motorsport 5 og FIFA 15, det sidstnævnte vil selvfølgelig først være tilgængeligt når det rent faktisk udkommer, nemlig den 25. september.

Har du forudbestilt Xbox One inden d. 20. august 2013 og valgt at beholde din forudbestilling, så har du mulighed for at vælge imellem enten pakken uden Kinect eller med Kinect. Vælger du den sidste, så får du begge førnævnte digitale spil med, men også Dance Central Spotlight. Derudover vil der være en "Day One" controller. Prisen lander på 3.899 kroner.

Her er den fulde pressemeddelelse fra Microsoft Danmark:
Efter vores E3 meddelelse om, at Xbox One vil komme til Danmark den 5. september, er vi glade for at kunne bekræfte, at fans nu kan forudbestille eksklusive Xbox One pakker, der tilbyder fantastisk ekstra værdi med to AAA titler inkluderet uden ekstra omkostning.

Som vi meddelte i sidste måned, giver vi fans flere valgmuligheder for, hvordan de oplever Xbox One og fra i dag forbrugerne vil være i stand til at forudbestille nedenstående versioner i Danmark

Fans vil være i stand til at forudbestille en pakke, som indeholder den nye Xbox One konsol med en 500GB harddisk, Blu-ray-afspiller og indbygget Wi-Fi - en standard Xbox One Wireless Controller, et HDMI-kabel, et chat headset, en 14-dages prøveversion af Xbox Live Gold for nye medlemmer, og digitale kopier af Forza Motorsport 5 og EA SPORTS ™ FIFA 15*. Alt sammen for kun 3.299 DKK - så længe lager haves.

For dem, der forudbestilte Xbox One inden d. 20. august 2013 og valgte at beholde deres bestilling, er vi er glade for at bekræfte, at de vil være i stand til at vælge enten at modtage Xbox One versionen anført ovenfor for 3.299 DKK, eller en særlig udgave Xbox One med Kinect pakke, som vil indeholde en særlig Day One Wireless controller, et HDMI-kabel, en chat headset, en 14-dages prøveversion af Xbox Live Gold for nye medlemmer, og digitale kopier af Forza Motorsport 5, EA SPORTS FIFA 15* og Dance Central Spotlight for kun 3.899 DKK.

Xbox One vil til jul tilbyde den største og mest anmelderroste line-up af spil, med ni nye titler eksklusivt til Xbox One. Vi glæder os til at bringe Xbox One til Danmark den 5 september. Hold øje med flere opdateringer i den nærmeste fremtid.

* EA SPORTS ™ FIFA 15 vil være tilgængelig i Danmark d. 25. september 2014. Den digitale kopi af EA SPORTS ™ FIFA 15 kan indløses fra denne dato.


Ovenstående pakker gælder altså kun forudbestillinger - eller så længe lager haves om man vil. Der vil komme andre "normale" bundles på hylderne ved release, til dem der ikke har forudbestilt.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support