Xbox er officiel sponsor for Le Mans og da Ford her op til Le Mans weekenden annoncerede, at de næste år er tilbage på Le Mans, med deres nye Ford GT, som i øvrigt også er coverbil til det kommende Forza Motorsport 6, har Microsoft fremstillet nogle flotte Xbox One joypads, for at hylde Fords triumfer i det legendariske motorløb i Frankrig. Skriv mig op til det sorte GT40 joypad tak.
Forza Motorsport 6 vil naturligvis indeholde Le Mans banen, både i sin nuværende form, men også i ældre konfigurationer, hvor der for eksempel ikke var chikaner på langsiden og hvor bilerne kom op på næsten 400 km/t på den 5 kilometer lange langside.


