Microsoft: Blu-ray afspiller til Xbox 360, en mulighed

Skrevet af: Morten Skou - 9. januar 2008 - kl. 12:51
Del denne artikel:
40 0

En talsmand fra Microsofts Xbox Hardware division, har udtalt til Reuters, at muligheden for Blu-ray til Xbox 360 er der - hvis det er det forbrugerne vil have.

En talsmand fra Microsofts Xbox Hardware division, har udtalt til nyhedsbureauet Reuters, at muligheden for Blu-ray til Xbox 360 er der - hvis det er det forbrugerne vil have.

Microsoft har fra starten været med på HD-DVD holdet, som blandt andet bestod af Toshiba og Intel. Nu har Albert Penello fra Microsoft dog åbnet op for muligheden for, at Microsoft vil overveje at give ejere af Xbox 360 en mulighed for at afspille Blu-ray film.

"Det skal være forbrugernes valg, og hvis det er hvad de vil have - så vil vi naturligvis overveje det", forklarede Albert da han blev spurgt om Microsoft ville supportere Blu-ray hvis HD-DVD planerne fejlede.

Samtidigt mener Microsoft ikke, at Warner Bros. valg om udelukkende at supportere Blu-ray i fremtiden, får nogen indflydelse på salget af Xbox 360 konsollen.

Sidste år skrev vi her på Xboxlife om at der var rygter om et Blu-ray drev til Xbox 360 der skulle komme i handlen til jul. Dette skete dog ikke.

Det store spørgsmål er, om Microsoft hele tiden har holdt døren lidt på klem til Blu-ray formatet, eftersom Xbox 360 indtil videre, aldrig er blevet "født" med et HD-DVD drev, der kun kan købes som et seperat tilbehør der tilkobles via USB.

Det eneste det ville kræve af Microsoft at tilføje et Blu-ray drev til deres tilbehør, ville i princippet være at sætte et Blu-ray drev i en ekstern kasse og sælge på samme måde som HD-DVD drevet.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support