Microsoft annoncerer prisstigninger på Xbox Live

Skrevet af: Morten Skou - 30. august 2010 - kl. 18:47
Del denne artikel:
79 0

Prisen for et guld Xbox Live abonnement har stået stille siden Xbox Live så dagens lys - nu er der prisstigninger på vej.

Prisen for et guld Xbox Live abonnement har stået stille siden Xbox Live så dagens lys - nu er der prisstigninger på vej.

Microsoft talsmanden Larry Hryb, måske bedre kendt under hans gamertag Major Nelson, har i dag på hans blog annonceret at der er prisstigninger på vej. I første omgang gælder prisstigningerne kun USA, England, Canada og Mexico - der er altså intet meldt ud om eventuelle prisstigninger i øvrige lande endnu.

For priserne i USA ser det det sådan ud, at 1 måneds guld stiger fra 7,99$ til 9,99$, 3 måneders guld stiger fra 19,99$ til 24,99$ og et helt år stiger fra 49,99$ til 59,99$.

Denne udmelding har naturligvis skabt en del røre i diverse fora, da Xbox Live brugerne i disse lande selvfølgelig ikke er glade for prisstigningerne. Sammenligner vi deres nye priser med vores danske priser, så bør de dog spise en tudekiks.

I Danmark koster 12 måneders Xbox Live Guld nemlig 499 kroner, hvis den købes direkte over Xbox Live - hvilket ville svare til 85$. Set i lyset af at antallet af tilgængelige services i Danmark er væsentlig lavere end det er tilfældet i eksempelvis USA, så betaler vi altså mere her i Danmark og får mindre.

Tilbage står vi så med spørgsmålet, er det fair at vi i Danmark skal betale så meget ekstra for at få en væsentlig dårligere service? Hvad synes du? Skriv en kommentar!
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support