
Den ene controller har et metallisk magenta-finish, som langsomt bevæger sig op i en mat, sort farve. Denne model kaldes "Dawn Shadow" og udkommer 4. oktober. Den anden model er en helt blå controller, som er en af de mest populære modeller i Xbox Design Lab. Den blå controller udkommer 27. september, og vil være en smule billigere end Dawn Shadow. Begge controllere har derudover alle de nye muligheder, som er inkluderet i de controllere, der følger med Xbox One S-modellen, såsom muligheden for at forbinde controlleren til en computer med Windows 10 via Bluetooth.
Samtidig vil den klassiske sorte Xbox One-controller udkomme i en opdateret pakke, hvor controlleren ligeledes indeholder disse nye muligheder, samt et kabel til at forbinde sin controller direkte til ens computer.
Den sidste annoncering, som Microsoft er kommet med, er stereo-headsettet, som nu udkommer i en hvid udgave, der matcher farven på Xbox One S. Ud over farven er headsettet ikke opdateret. Det hvide headset, som er en "limited edition" og kun udkommer i begrænset oplag, kan findes i diverse forhandlere omkring slutningen af oktober.