Master Chief vil vende tilbage

Skrevet af: Jakob Tofte - 28. juli 2010 - kl. 09:09
Del denne artikel:
21 0

For fans af Halo og venner af Bungie vil navnet Frank O\'Connor ikke virke ubekendt. Nu har O\'Connor i stor stil åbnet for muligheden for et gensyn med Master Chief.

For fans af Halo og venner af Bungie vil navnet Frank O'Connor ikke virke ubekendt. Nu har O'Connor i stor stil åbnet for muligheden for et gensyn med Master Chief.

Overfor et publikum ved Comic-Con forsikrede O'Connor tilhørerne om, at Chief's historie stadig ikke var afsluttet.

I slutningen af Halo 3 forlod vi Master Chief, da han fortalte Cortana: "Væk mig, når du har brug for mig". Herefter faldt han i søvn, den såkaldte cryosleep, og vi så hans skib nå en mystisk planet med masser af ubesvarede spørgsmål som følge.

O'Connor citeres på Comic-Con for at sige følgende, meget lovende ord: "Vi ville være Jordens største r**huller, hvis vi ikke fulgte op. Vi har helt bestemt ikke set det sidste til Master Chief".

Der er ikke givet nogen specifik information om denne tilbagevenden, ligesom der heller ikke er nogen tidshorisont røbet fra manden, der i 2008 forlod Bungie for at arbejde endnu tættere sammen med Microsoft på udviklingen af Halouniverset.

Vi skal naturligvis nok følge med i rygterne og nyhederne, og sørge for, at I får mere at vide, ligeså snart nyt findes.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support