Left 4 Dead på vej til Xbox 360

Skrevet af: Anders Pedersen (Anastacio) - 29. juni 2007 - kl. 12:20
Del denne artikel:
17 0

Half Life 2 Orange Box venter lige rundt om hjørnet, men igen uden et Counter Strike i pakken. Valve er derimod på vej med et konkurrence dygtigt multiplayer FPS.

Half Life 2 Orange Box venter lige rundt om hjørnet, men igen uden et Counter Strike i pakken. Valve er derimod på vej med et konkurrence dygtigt multiplayer FPS.

Left 4 Dead er et kooperativt multiplayer first person shooter, der sætter normale mennesker op mod virus inficerede psykopater.

En virus har spredt sig gennem byen, og inficerede folk er nu rablende gale psykopater uden våben og svage, men de går rundt i store flokke.

Så er der de heldige overlevende, der er immune overfor virusen. Dit mål er at flygte fra dette vanvittige sted, men dette kan ikke gøres alene, du skal arbejde sammen med andre Survivors.

Du vælger selv, hvilken side du vil være på. Vælger du at være en af de smittede bliver du automatisk "Boss Infected", og vil kunne vælge mellem fire typer: Boomer, Hunter, Smoker, Tank. Dit overordnede mål er at dræbe enhver Survivor inden de når ud af byen.

Dette kan gøres på flere forskellige måder. Du kan forfølge, vente rundt om hjørnet og angribe Survivors når de mindst venter det. Pas dog på med dine angreb, da du er svag og nemt må lade livet; tilgengæld kan du respawne, noget det andet hold ikke er i stand til.

Vil du derimod gøre et hæderligt forsøg i at flygte, skal du samarbejde med tre andre kammerater. Dør I kan I ikke respawne, til gengæld kan I genoplives, men kun tre gange.

I det store hele gælder det om at flygte som Survivor, og bruge taktik, snilde og angreb som virus inficeret. Det er et slags katten efter musen princip.

Left 4 Dead er et ambitiøst multiplayer projekt, der skal give Xbox 360 ejere en form for Counter Strike action. Spillet udvikles af Turtle Rock Studios og leveres af Valve. Titlen har endnu ingen udgivelsesdato, men mon ikke vi får det at se engang til næste år.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support