Klar besked om Xbox 360 reparationer

Skrevet af: Morten Skou - 19. september 2007 - kl. 20:24
Del denne artikel:
68 0

Vi har i dag taget kontakt til forbrugerstyrelsen, for at høre om det virkelig kan være rigtigt, at butikker som blandt andet GAME, lovligt kan afvise at hjælpe folk med at få repareret deres defekte Xbox 360 konsol. Læs resultatet indenfor.

Vi har i dag taget kontakt til forbrugerstyrelsen, for at høre om det virkelig kan være rigtigt, at butikker som blandt andet GAME, lovligt kan afvise at hjælpe folk med at få repareret deres defekte Xbox 360 konsol.

Efter at have sat repræsentanten fra Forbrugerstyrelsen ind i sagen, om at visse butikker ganske enkelt afviser at hjælpe forbrugere med defekte Xbox 360 konsoller, men i stedet henviser til at man selv skal tage kontakt til Microsoft for at få den repareret, så var svaret klart og tydeligt.

Det er sælgers ansvar at afhjælpe fejl og mangler på et købt produkt. En forbruger bør dermed under ingen omstændigheder selv skulle tage kontakt til producenten, det vil sige Microsoft, i forbindelse med reparationssager.

Afviser butikken alligevel at tage imod den defekte konsol, så kan der indgives klage til forbrugerstyrelsen, som så eventuelt vil køre en sag imod den pågældende butik. Skulle du opleve dette, og har lyst til at køre sagen igennem forbrugerstyrelsen – så kan du læse mere på www.fs.dk. Det koster 150 kroner at oprette en sag, når sagen er færdig, får man pengene retur igen.

Det vigtige er, at nogen gør noget i sager som disse for at få ændret holdningen hos butikkerne, som åbenbart ikke har sat sig ordentligt ind i købeloven. Da vi kontaktede GAME i City 2 i Taastrup, var svaret fra ekspedienten da også utvetydigt: ”Tro på det” – da vi gjorde opmærksom på at deres håndtering af reparationssager ikke var helt efter bogen. Derimod i Ebgames i Roskilde, var svaret som det burde være : ”Det vil vi da meget gerne gøre, hvis du ikke selv vil kontakte dem”.

Der har tidligere været rygter om at forhandlere var blevet dikteret af Microsoft, at de ikke måtte kontakte supporten selv, men at det skulle være kunden. Dette er ifølge den danske Xbox 360 distributør Boston ikke umiddelbart korrekt:


”Under 30 dage fra købsdato, kan konsollen returneres komplet til Boston Distribution A/S, påført Bostons RMA nr. og vedlagt kopi af slutbrugers faktura. Varen skal være 100% komplet, dog er orginal emballage ikke et krav.

Er konsollen mere end 30 dage fra købsdato, eller ønskes denne repereret, skal slutbruger eller forhandler, selv kontakte Microsoft for RMA og ombytning på Tlf.: 8088 4097.

MS lover ombyt/rep inden max 10 dage, og henter/bringer selv konsollen på slutbruger/forhandlers adresse.”


Som det tydeligt fremgår af ovenstående, så kan forhandleren altså godt vælge at returnere konsollen.

Har du oplevelser med butikker som ikke vil tage imod din defekte Xbox 360, så vil vi meget gerne høre fra dig. Sker dette, så vil butikkerne fremover blive listet på vores "Liste over dårlige butikker" – som vi naturligvis anbefaler folk at holde sig langt væk fra.

Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support