Hvis man ikke har oplevet Just Cause 2, så er man gået glip af et af de mest useriøse, overdrevne og helt igennem fantastiske spil til Xbox 360.
Siden successpillet fra 2010 har Avalanche Studios ladet vente på sig, men nu er det officielt: Just Cause 3 udkommer i 2015. Hovedpersonen, den hemmelige agent Rico Rodriguez, vender tilbage, og er klar på at smide endnu en diktator ud af landet. Denne gang foregår spillet i et fiktivt land i Middelhavet, men udover det er der endnu ikke mange detaljer om spillet.
Avalanche Studios har ydermere offentliggjort, at det hemmelige projekt, som deres nye afdeling i New York arbejdede på, er Just Cause 3. Spillet vil altså ikke udelukkende være udviklet af det svenske hold, som har stået for de to foregående.
Just Cause 3 udkommer i 2015 på Xbox One.