I Am Alive lever

Skrevet af: Nicolai Hansen - 29. september 2011 - kl. 19:33
Del denne artikel:
11 0

Efter flere års forsinkelse, er Ubisofts overlevelsesspil I Am Alive snart klar til udgivelse.

Først blev I Am Alive annonceret som Ubisofts næste store satsning, og den samlede spilpresse så med julelys i øjnene frem til at hoppe over kløfter og kæmpe for overlevelse i, det der lignede et af de mere originale spilkoncepter i lang tid. Så blev spillet udsat på ubestemt tid, og rygter ville vide, at spillet havde lidt annulleringsdøden.

Men nu har Ubisoft via Twitter afsløret, at I Am Alive har overlevet, og er ved at tage tilløb til en vinterudgivelse på Xbox Live Arcade. En præcis udgivelsesdato forlyder der intet om.

Spillet foregår i Chicago, hvor man i rollen som Adam Collins skal overleve i ruinerne af et kæmpe jordskælv, mens han leder efter sin forsvundne kæreste. Vand er en mangelvare, men det er desperate og fjendtligtsindede medmennesker ikke.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support