Rygterne om den næste Xbox konsol har svirret hele året. Navne som Xbox Next og Xbox Loop har været oppe og vende, og flere kilder indikerer en udgivelse i 2013. Intet er dog bekræftet fra officielt hold, og det eneste vi ved med sikkerhed, er at Microsoft arbejder på Xbox 360s afløser. Så mens vi venter, kan vi jo lige så godt udøver den klassiske øvelse; ønsketænkning.
Hvad kunne du godt tænke dig at se i den næste Xbox konsol? Hvad tror du Microsoft ønsker at implementere? Skal spil udelukkende streames, og burde Microsoft derfor helt undlade brug af fysiske medier? Hvad forventer du dig af spillene? Bedre grafik? Smartere kunstig intelligens? Begge dele?
Skyd frit fra leveren, alle indlæg er valide, for lige nu leger vi bare.