Hold øje med disse fire til Xbox i januar

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 28. december 2015 - kl. 19:13
Del denne artikel:
3 1

Efter et tætpakket efterår med store udgivelser, begynder de små indieudviklere at røre på sig igen. Januar er ikke en så stille måned som man måske skulle tro og vi har set nærmere på fire spil, vi synes du skulle holde godt øje med i starten af 2016.

Oktober, november og til dels december, er altid fyldt med store udgivelser og de små indieudviklere holder klogt nok lav profil i disse måneder, for ikke at deres udgivelser skal drukne i mængden af store spil. Nu er stormvejret overstået og på bagsiden er der stille og plads til de små, men ikke mindre spændende, udgivelser. Vi har set nærmere på fire spil, som vi synes du skal holde godt øje med.

Bemærk: Dette er ikke en komplet udgivelsesliste for januar, men de spil, vi synes der er værd at fremhæve.

Xboxlife Share!
Gone Home
Udvikler: The Fullbright Company
Platforme: Xbox One
Udgivelsesdato: 12. januar

Gone Home er et first-person storytelling adventurespil, som udkom til PC og Mac tilbage i sommeren 2013. Det udkommer nu endelig i en forbedret udgave til Xbox One, hvor grafikken og lyden er blevet opdateret og spillet er nu udviklet i Unity 5, i modsætning til PC udgavens Unity 4. Man spiller den 21 årige Kaitlin Greenbriar, som vender hjem til hendes forældres herregård og forventer at blive modtaget af hendes søster og forældre, men der er helt tomt da hun ankommer. Man skal nu undersøge huset og finde ud af, hvad der er sket. Vi ser frem til at prøve dette stemningsfulde spil til Xbox One i starten af januar.


Xboxlife Share!
Assassin’s Creed Chronicles: India
Udvikler: Climax Studios
Platforme: Xbox One
Udgivelsesdato: 12. januar

Assassin’s Creed Chronicles: India er andet spil i en spin-off trilogi, som Ubisoft søsatte helt tilbage i april 2015, men der har været helt stille omkring serien siden da. I midten af januar kommer så endelig andet afsnit, som denne gang foregår i Indien. Lige som det første spil i serien, afspejler den grafiske stil det område hvor spillet udspiller sig og vi ser frem til at prøve Assassin’s Creed tilsat indiske penselstrøg. Vi kan også håbe på, at den lange ventetid har været brugt på, at optimere spiloplevelsen lidt, som haltede en smule i trilogiens første episode.


Xboxlife Share!
Resident Evil 0 Remaster
Udvikler: Capcom
Platforme: Xbox One, Xbox 360
Udgivelsesdato: 19. januar

Capcom fortsætter med at udgive deres ældre Resident Evil spil til nye platforme. Resident Evil 0 blev oprindeligt udgivet til Nintendo Gamecube tilbage i 2002 og i 2009 kom en opdateret udgave til Nintendo Wii. Nu flytter Resident Evil 0 så for første gang uden for Nintendos platforme med denne remastered udgave til både Xbox 360 og Xbox One. Set af lyset af den glimrende genudgivelse af det originale Resident Evil, er det her noget som Resident Evil fans bør holde øje med, specielt hvis man aldrig har spillet det på Nintendos maskiner.


Xboxlife Share!
This War of Mine: The Little Ones
Udvikler: 11 bit Studios
Platforme: Xbox One
Udgivelsesdato: 29. januar

This War of Mine udkom til PC, Mac, iOS og Android for omkring ét år siden og er et meget anderledes survival-spil. Det udkommer nu i en forbedret version til Xbox One, under navnet This War of Mine: The Little Ones. Man spiller som en gruppe af overlevne i en krigszone, som skal forsøge at overlevne ved at skaffe mad, våben, medicin og udstyr - vold er ikke et direkte tema i This War of Mine. I denne Xbox One version, hvor The Little Ones indgår i navnet, er der større fokus på børnene, som er dem, der lider mest under en krig - og denne version vil indeholde al indholdet fra PC-versionen plus nye missioner og karakterer. Dette lyder som en meget spændende vinkel på et survival-/krigsspil, som vi vil holde godt øje med mod slutningen af januar.


Hold også øje med disse i januar:
Unepic (8. januar, Xbox One)
Lovely Planet (8. januar, Xbox One)
The Banner Saga (12. januar, Xbox One)
Life is Strange: Limited Edition (22. januar, Xbox One)
LEGO Marvel Avengers (29. januar, Xbox One, Xbox 360)
Log ind og stem
1
Der er 1 bruger som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support