Hellblade: Senua’s Sacrifice er ude nu på Xbox One

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 11. april 2018 - kl. 13:58
Del denne artikel:
4 5

Ninja Theory har i dag udgivet Hellblade: Senua’s Sacrifice på Xbox One - mere info og den nyeste trailer her.

Hellblade: Senua’s Sacrifice udkom på PlayStation 4 tilbage i august sidste år og det modtog efterfølgende mange roser fra specielt pressen - nu er spillet endelig udkommet til Xbox One i en opdateret version.

Langt de fleste spil er skabt for underholdningens skyld - og så er der dem, som både vil underholde men som også har noget på hjerte. Hellblade: Senua’s Sacrifice er et af de sidstnævnte spil - det sætter fokus på et tabubelagt emne, nemlig psykiske lidelser, et emne som mange af os har haft inde på livet på en eller anden måde.

Man skulle næsten tro, at nogen hos engelske Ninja Theory har haft det meget tæt inde på livet, da det er et noget tungt emne at tage op i et action-eventyr, men det bliver skildret overraskende godt i spillet her.

Hellblade: Senua’s Sacrifice startede egentlig som en slags efterfølger til Ninja Theorys eget Heavenly Sword, men projektet udviklede sig til et spil, med noget på hjerte. Det er i sig selv interessant, men det er Ninja Theorys positionering af spillet også. De har tidligere stået bag store AAA-produktioner for Sony og Capcom, men Hellblade: Senua’s Sacrifice udgiver de selv og det sælges ind som en mellemting mellem en stor AAA-produktion med høj produktionsværdi og en indie-titel med sjæl og kreativ frihed - og ikke mindst en lav pris. Hellblade: Senua’s Sacrifice kan nemlig købes for bare 230 kr. på Xbox Games Store - faktisk kan det fås til 206 kr. her i den første uge.

Xboxlife Share!

Ninja Theory har meddelt, at hvis spillet sælger 50.000 eksemplarer indtil 18. april, så vil de donere 25.000 dollars til Mental Health America og hvis spillet rammer 100.000 eksemplarer på den første uge, er donationen på 50.000 dollars.

Hellblade: Senua’s Sacrifice udkommer på Xbox One med HDR understøttelse og spillet er optimeret til Xbox One X med tre spilindstillinger: Enriched Visuals byder på ekstra grafiske effekter og bedre visuel kvalitet, i High Framerate kører spillet i 60 frames i sekundet og i High Resolution kører spillet med dynamisk opløsning op til 4K.

Hellblade: Senua’s Sacrifice er ude i dag - og fra en som har spillet det på PlayStation 4, så får det en varm anbefaling med herfra.
Log ind og stem
5
Der er 5 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support