Det startede med lidt drilleri fra Harmonix i slutningen af november, men nu smider de endnu engang vand på møllen, omkring et muligt Rock Band spil.
I et spørgeskema, som Harmonix blandt andet har delt på Twitter, stiller de en masse spørgsmål om hvad vi synes om deres tidligere Rock Band-spil og ikke mindst hvilke dele af et eventuelt kommende Rock Band-spil, som vi synes er de vigtigste.
Du kan selv svare på undersøgelsen fra Harmonix her.
Det bliver spændende at se, hvad Harmonix har i tankerne - mon ikke vi kommer til at se - og ikke mindst høre - mere til det i forbindelse med dette års E3?
Hvis du skulle vælge, hvad synes du så de vigtigste elementer ved et eventuelt kommende Rock Band spil skulle være? Skriv en kommentar herunder.